WordPress CMS – content management system

Webside-programmet WordPress besidder et funktionelt komponent – wordpress sider – der udover at kunne oprette og ændre indholds sider også kan arrangere  sider under hinanden, hvorefter disse præsenteres hierarkisk.

Det vil sige, at forskellige sider bliver opbevaret under andre sider. For eksempel hører denne side med oplysninger under WordPress-fanen, som igen har sin position under den øvrige IT/Data-fane. Således kan utallige individuelle sider blive praktisk præsenteret i enkelte faner, hvilket gør det lettere for den almene bruger at finde rundt i den samlede struktur.

For at inddele faner under hinanden, skal pågældende sider – alt efter position i den hierarkiske struktur –  placeres i forhold til “forælder-sider” – altså, sider, der befinder sig over andre.  Hvis en side bliver sat ind under en primær fane, vil denne nu være afmærket med en bindestreg i kontrolpanelet. Alt efter hvor mange bindestreger der er på tale, vil disse repræsentere den pågældende sides position i forhold til en anden. Forneden på billedet kan ses fanen IT/Data – denne har ikke nogen bindestreg, og står derfor øverst på hjemmesiden. Under IT/DATA er fanerne ScratchPrezi og Web – da de er markeret med en bindestreg, hører de således under den førnævnte, øverste fane. Ligeledes vil sider, der bærer på to bindestreger, automatisk indlogere sig under de overstående sider, der blot er afmærket med én enkelt bindestreg.