Hvad er RAID?

Kingston 60GB SSD

RAID  (Redundant Array of Independent / Inexpensive Disks) er en måde man kan konfigurere ens diske på. En disk kan, for eksempel, være en Harddisk (HDD) eller en SSD (Solid State Drive)

Hvis man har mere end 1 disk kan man benytte sig af RAID til at optimere hastigheden af disken, forbedre sikkerheden af data på din disk, eller begge dele samtidigt. Der findes også forskellige niveauer af RAID, altså forskellige slags RAID, der på hver deres måde optimerer hastighed eller sikkerhed.

.

Harddisk

Et nemt eksempel på RAID ville være RAID 1. Der kræves mindst 2 diske for at sætte RAID 1 op, men der kan godt bruges mere. RAID 1 kopierer alt data fra disk 1 til alle de andre diske, der er inde i den RAID konfiguration.

Hvis din første disk går i stykker, har du altså en sikkerhedskopi på hver af de andre diske, som du kan bruge. Dette vil også forbedre læsehastigheden, da computeren kan læse fra alle diskene samtidig og få de data den skal bruge hurtigere, end hvis den kun læste fra 1 disk. Til gengæld udnytter du ikke alt den plads du har tilgængelig, da de andre diske bare er kopier af den første.

RAID 5

RAID 5 har 2 hovedfunktioner: “striping” og “paritet”. Begge er beskrevet længere nede på siden.

Vi købte 3 60 GB SSD’er og satte i vores computer. På dem sat vi RAID 5 op. En af SSD’erne bruges til paritet, så der kun er 120 GB lagrings-plads.

Læs mere om SSD’erne ved at klikke her.

RAID-0 Striping

Striping

Striping er egentlig et RAID niveau i sig selv (RAID 0), der også bliver brugt meget i de mere avancerede RAID niveauer.

Striping deler data i flere dele og spreder det over flere diske. Dette har den fordel at både læsehastigheden og skrivehastigheden af data er forbedret, da flere diske deles om opgaven. Til gengæld har striping dog også en stor ulempe, da du let kan risikere at miste dine filer og data. Hvis en disk går i stykker, kan du ikke bruge filerne på de andre diske, da de mangler det data, der lå på den ødelagte disk.
.

Paritet

Paritet giver RAID 5 hvad striping ikke gør; beskyttelse imod data-tab. Paritet er lidt mere avanceret i forhold til striping, og kræver derfor en lidt længere forklaring.

Paritet tjekker og lagrer paritet-information om hvert stykke data på diskene, der er i RAID opsætningen. I eksemplet på billedet nedenfor er der vist 4 diske, hvor af den sidste bliver brugt til pariteten.

Hvert binært tal i rækkerne på disk 1,2 og 3 er data. Binære tal består af “1” og “0”, som i “tændt” og “slukket”. Pariteten springer hvert nul over, og om-vender dets resultat hver gang den møder et et-tal. Det vil sige, at hvis vi kigger på billedet, ville pariteten på første lodrette række af diske være “0”, da talrækken er “110”. Hvis vi så fjernede disk 2, ville talrækken være kun være “10”, hvilket ville give paritets-tallet “1” og ikke “0”. På denne måde kan paritet tjekke data på diskene og vide, om diskene og dine data er intakt, samt også gendanne de manglende data, hvis du erstatter den ødelagte disk med en ny.

RAID-5 Parity